Datter bortført i Tyskland

vandrehistorie Hermed bringes en vandrehistorie, som blev modtaget på e-mail den 18. maj 2009 00:01:31
----

Vi var til konfirmation i sidste weekend og jeg faldt i snak med et hold venner til konfirmandens forædre. De fortalte om en skrækkelig historie. Damen jeg talte med havde en kollega, vis nære familie var ude for dette jeg skriver om nu (håber I forstår hvad jeg mener).

De havde for 2 mdr. siden været en tur ved grænsen (ved ikke om jeg må nævne forretningen herinde, så jeg undlader indtil videre), som så mange andre tit er. Med sig havde de deres 8-årige datter. De gik rundt og skulle have handlet ind som man nu en gang gør når man er dernede. Pludselig til deres store skræk er datteren pist væk. De skyndte sig at kikke efter hende lige i nærheden, for selvfølgelig var hun der. Men nej....

Der bredte sige en smule panik, moderen ledte i forretningen, mens faderen gik mod udgangen. Pludselig ser han en mand fra østen, han har et tæppe i armene, men under tæppet kan han se at der er noget. Uden at blinke kommer det som lyn fra en klar himmel til ham, at hans datter ligger svøbt i det tæppe. Han styrter derhen og flår tæppet fra manden. Ganske rigtigt, DER ligger hans 8-årige pige, hun er bedøvet bevidstløs, er HELT glat barberet (har normalt langt hår) og har andet tøj på. Hun er næsten uigenkendelig. Denne far har den heldigste dag i hele hans liv, havde han ikke opdaget dette og taget chancen at det netop var den mand der var skummel og havde hans datter, havde han helt sikkert ALDRIG set sin datter igen. Hun var gjort klar til at skulle smules ud af landet. Jeg synes det er så væmmeligt. Det er en forretning hvor der kommer Så mange mennesker. Hvordan kan sånoget ske?

Forstår så bare ikke de forældre, de blev betalt af forretningen for ikke at gå til pressen med dette (forretningen er nok bange for at det ville ødelægge deres gode ry). Det var jeg aldrig gået med til. Jeg synes det er MEGET vigtigt at så mange som muligt for dette at høre, sådet ikke sker igen.

Historien holder ikke

• Hvorfor har "en mand fra østen" tilfældigvis et tæppe med på indkøb? Dette er tydeligvis bÃ¥de ulogisk og spiller pÃ¥ vores fordomme om mennesker.
• Hvor lang tid tager det at klippe en pige "HELT glat barberet"? Længere tid end en kidnapper vil bruge på stedet for en bortførsel, selv i bevistløs/bedøvet tilstand, tager et lang tid.
• Hvis pigen skulle være en i tæppe, så vil det altid være tydeligt at noget er galt/unormalt ved tæppet. Et tæppe med et bevidstløst menneske i vil have en anden form end et normalt sammenrullet tæppe. I øvrigt ved de fleste forældre, at børn ikke er stive som et brædt, de er meget fleksible, og vil "falde sammen" om armene.


Den 20. maj 2010 kom historie til DR, og førte til følgende artikel: Kidnappet datter var en fuphistorie.